Login
Hvem er Online
Vi har 2 gæster online
Donation
Hjælp os med at holde Bettaklub.dk online.

2; Din bettas nye hjem

  • Oprettet
    Mandag, 18 april 2011
  • Oprettet af
    Maj-Britt
  • Sidst ændret
    Søndag, 29 maj 2011
  • Sidst ændret af
    Maj-Britt
  • Karakter
    (1 Stemme)

Lad os starte med din bettas kommende hjem, siden det er nødvendigt at gøre det klar INDEN du kigger efter en betta.

For det første; Hvis det er første gang du skal købe en betta, så sæt straks bowlen fra dig! De er ofte markedført som passende hjem til bettaer, pga den lille størrelse. Dette er ikke kun usandt, men også direkte farligt. Ammoniak og nitrat vil hurtigt blive opbygget i små akvarier, og det vil være nødvendigt at skifte 100% vand HVER dag, for at fisken forbliver sund og rask. Husk på at overlevelse og trivsel IKKE er det samme! Mange bettaer kan overleve under meget små forhold, hvis blot vandet holdes rent, men man kan jo så stille spørgsmålstegn til kvaliteten af disse fisk. Som enhver anden fisk, har bettaen brug for svømmeplads, så den kan udforske omgivelserne og det er uhumant at tvinge den til at leve i en beholder på størrelse med et glas eller en vase, resten af dens liv.

Dit eget liv, og din dagligdag skal medregnes når du vælger akvarie til din betta. Er du væk hjemmefra tit? Har du tid til at skifte dens vand hver anden dag? En betta, der holdes i under 10 L, har brug for vandskifte flere gange ugentligt. Et stort akvarie er bedre, og man behøver så kun at skifte vand en eller 2 gange om ugen. Jo større akvarie, jo længere tid kan der gå mellem vandskifte. Bettaer har det bedst i større akvarier, med varmelegeme, planter, sten og filter, med stille udstrømning. Husk kun at bruge sten og anden dekoration med runde kanter, da din betta ellers kan rive halen og få en infektion. Der er plads til at svømme på og udforske, vandet kan holdes varmt nok (hvilket kan være meget svært i små akvarier og bowler, pga. manglende varmelegeme) og filteret, sammen med vandskifte en gang ugen, opretholder en god vandkvalitet. Der er en lille bonus ved et stort akvarie. Du har mulighed for at holde en anden art fisk i dit akvarie, sammen med bettaen. Blot du undersøger egnede akvariekammerater først. Ikke alle fisk egner sig til at dele hjem med en betta.


Original tekst af Victoria Parnell

Bettysplendens.com



Oversat af Maj-Britt Horslev

Bettaklub.dk

Click for Larger Image